I det sydlige Ecuador oppe i Andesbjergene ligger byen Cuenca, som har lidt mere end 400.000 indbyggere. Byen er en af de fineste koloniale byer i Ecuador.
Hvor Cuenca ligger i dag lå tidligere inkabyen Tomebamba, men der er ikke meget tilbage af den i dag. Det er i og omkring Cuenca, at man har de bedste muligheder for at se resterne efter inkariget i Ecuador. Der er dog ingen af de ecuadorianske inkaruiner, som er tilnærmelsesvis lige så velbevarede og interessante som inkaruinerne i Peru.