Darwinfinker er ikke meget større end gråspurve og de er lidt sky, så selvom man ser mange af dem, er det svært at komme rigtigt tæt på dem. Der findes 13 underater af disse finker og det var indsamlinger af dem, som satte Charles Darwin igang med tankearbejdet omkring arternes oprindelse, idet han antog, at der oprindeligt kun var kommet en finkeart til øerne, men at den så havde udviklet sig til forskellige underater, hvor forskellige egenskaber gjorde det nemmere at få fat i netop den føde, som de spiste.
Der er ikke så store forskelle på finkernes kroppe indenfor de forskellige underater. Men hvis man kigger på næbbet, er det tydeligt at de er specialiserede til forskellige opgaver. Nogle har lange tynde næb til at pille dyr ud af barken på et træ, andre har store kraftige næb, som er velegnede til at knække nødder med.