Under denne lille pagode ved Asakusa Kannon templet er begravet en tidligere samurai. Han lod sig omvende til buddhismen og opgav sit erhverv som soldat for at blive buddhistisk munk.
Asakusa Kannon templet blev grundlagt i 628. To fiskere fandt et billede af Kannon (den buddhistiske gudinde for barmhjertighed) i den nærved liggende flod. Billedet har efter sigende været i Asakusa Kannon lige siden. Det er nok tvivlsomt om billedet af Kannon findes i virkeligheden, det er ikke udstillet i templet og ligesom meget andet i Tokyo blev templet ødelagt under 2. verdenskrig. De nuværende bygninger er fra 1950.
Hama Rikyu adskiller sig fra mange andre landskabshaver, ved at dens damme er tidevansdamme. De er forbundet til Sumida floden tæt ved dens udløb i Tokyo bugten, så vandstanden følger høj- og lavvande i Tokyo bugten.
Før Tokyo blev hovedstad hed den Edo, som netop betyder flodens port.
Kejser paladset i Tokyo beboes af kejseren og hans nærmeste famillie. Det er lukket for offentligheden og der er kun adgang til enkelte haver omkring paladset. I 1888 stod kejserpaladset færdigt, det blev dog jævnet med jorden under 2. verdenskrig og det man ser i dag er en rekonstruktion.
Før kejser paladset blev bygget stod borgen Edo-jo på dette sted, det var fra denne borg at Tokugawa shogunatet regerede Japan. Borgen var formentlig den største i verden. Det eneste, der er tilbage af den i dag, er voldgravene. Ved at følge dem, får man et indtryk af, hvor stor den oprindelige borg må have været.
Udenfor shinto templer findes der en lille bygning med rindende vand. Det benyttes af de bedende til at rense sig ved at vaske hænder og skylle munden, inden man går ind på tempel området.
Meiji Jingu templet er et shinto tempel, hvilket let ses af at indgangen er gennem en torii. Der er toriier omkring alle shinto helligdomme og nogle gange står de på række, adskillige kilometer før end man når frem til helligdommen.
Meiji Jingu templet er bygget i 1920, men det blev ødelagt under 2. verdenskrig og er genopbygget efter krigen. Det er bygget til ære for kejser Meiji. Han var den kejser, som væltede Tokugawa shogunatet, som havde regeret gennem 250 år. Det indebar at Japan efter 250 års isolation, hvor der ikke var kontakt med omverdenen, igen åbnede sine grænser.
Vatikan museerne er store og selv om man sagtens kan bruge en hel dag, vil de fleste nok have museums trætte ben længe inden man har set det hele. Så enten skal man afse tid, til at besøge museerne af flere omgange, eller man skal udvælge de dele af museerne man vil fokusere på og så springe resten over eller gå hurtigt igennem det.
I 2000 blev nye adgangsforhold til Vatikan museerne åbnet. Den dobbelte spiral trappe fører fra udstillingsarealerne ned til udgangen. Til trods for de forbedrede adgangsforhold, kan man stadig opleve lange køer ind til museerne langs vatikanets mure, specielt den sidste søndag i måneden, hvor der er gratis adgang.
Pave Julius II skabte grundlaget for Vatikanmuseerne i 1506, hvor han købte den første skulptur, som blev udstillet offentligt. Siden har adskillige paver udvidet museerne og der er i dag samlinger med græsk, romersk, egyptisk og etruskisk kunst og historie. Derudover er der naturligvis masser af kristen kunst. Det er inddelt tematisk i sektioner som malerier, mosaikker, skulpturer, mm.
Vatikan museerne er indrettet i en række paladser. Det første blev bygget allerede i det 5. århundrede og der er siden blev bygget jævnligt på dem. Samlet kaldes alle bygningerne, som huser Vatikan museerne, det Apostolske Palads i Vatikanet. De dækker 5,5 hektar og museerne besøges årligt af mere end 4 millioner besøgende.
Vatikan Museerne udvider løbende samlingerne. I gården mellem paladserne ses bronzeskulpturen "Sphere within Sphere" af den italienske kunstner Arnaldo Pomodoro.
Det er ikke bare de udstillede værker, som er spændende, også bygningerne og udsmykningen af dem er interessant. Blandt andet de mange loftsmalerier, som ofte afbilder bibelske eller andre religiøse motiver. Især Michelangelos loftsmaleri i det Sistinske Kapel (hvor man ikke må tage billeder) er imponerende og et af højdepunkterne ved et besøg i Vatikan museerne. Det Sistinske kapel har sit navn fra pave Sixtus IV, som stod for renoveringen af det mellem 1477 og 1480.
Det er i det Sistinske Kapel, at der afholdes konklav (pavevalg). Ved en paves død er det kardinalerne, som vælger den næste pave, en kandidat skal have 2/3 flertal for at blive valgt. Hvis dette ikke opnås ved en afstemning foretages endnu en afstemning. Afstemningerne foretages efter et fastlagt system, med maksimalt fire afstemninger per dag. Når en afstemning er optalt brændes stemmesedlerne. Afhængigt af resultatet farves røgen med yderligere brandbart materiale - sort røg hvis ingen person opnåede 2/3 flertal og hvid røg hvis det nødvendige flertal blev opnået og en ny pave valgt.
Vatikan museerne har mange genstande, som forklarer og beskriver kristendommens historie. Nogle af de ældste kristne genstande er sarkofagerne fra tidlige kristne begravelser. På siderne af sarkofagerne er afbildet kristne historier og motiver. Nederst som nummer 2 fra venstre ses Adam og Eva i Eden's have, mens slangen (hovedet mangler) er på vej op i træet.
